Hvis du skammer dig, så læs med her!
"Når man opvokser i et dysfunktionelt hjem, ved man ikke, hvad normal adfærd er. Derfor observerer jeg måske mere end andre.
Jeg har mange antagelser omkring, hvad der må være normalt, som jeg bestemt ikke selv kan leve op til. Og jeg har ingen forudsætninger for at vide, om andre egentlig kan." Sådan starter min nyeste klumme.
Jeg sidder ærligt talt lidt med hjertet oppe i halsen, for det er første gang, at jeg har delt noget så personligt i klummen. Men her på det sidste, har jeg haft glæde af at læse mange sårbare bøger fra forfattere, der stadig ind i voksenlivet lider. Og i hver en bog, har der været en sætning, et begreb, et perspektiv eller bare en bekræftelse i, at jeg ikke er den eneste, der har lidt i min barndom. Det er en rigtig stor trøst, og giver en værdifuld indsigt, som jeg er meget taknemlig for.
Forleden i træningscenteret blev jeg mødt af ordene: "Jo mere personligt, jo bedre" af en skuespiller, jeg har kendt i mange år, og som viste sig at være en fast læser af mine ord i Frederiksberg LIV. Så nu sprang jeg ud... og det føles lige nu ikke superrart, for jeg aner ikke, hvordan det bliver modtaget, men hey, jeg arbejder hele tiden på at udvide min komfortzone for at kunne levere på højest mulige niveau i mit arbejde med at motivere, inspirere og give andre modet til at forfølge deres drømme/håb/ønske om et liv med endnu mere mening.
Lad os alle vise mere sårbarhed! Som jeg skriver i klummen, har det en afskammende effekt at dele ting, man skammer sig over - og det er med til at gøre forestillingerne om det perfekte liv mere realistiske. Du kan læse klummen her.