Komfortzone
Din komfortzone bliver mindre hver dag. Medmindre du tager kampen op! Det gør du lettest ved at udføre en masse ting, som ligger i din udviklingszone. Husk at mærke efter, for på et tidspunkt er din komfortzone udvidet, og du skal finde på nye handlinger på at udfordre dig selv.
Lad mig komme med et eksempel:
Du er i dag rædselsslagen for at stille dig op og præsentere fx på et internt møde.
Forslag til bitte små trin:
Sig “ja” når du er enig
Foreslå at åbne vinduet ved mødets start
Påtage dig rollen som referent, så du naturligt spiller en rolle på mødet
Med tiden vil disse handlinger være i din komfortzone, og du kan finde på større trin:
Kommentere på andres indlæg
Forberede en lille uformel kommentar under eventuelt
Deltage på et møde i en frivillig organisation og sige noget dér
Når vi arbejder med at udvide vores komfortzone, vil vi sjældent på mirakuløs vis miste al vores frygt. Vi er trods alt sociale væsener, der alle frygter at blive afvist eller vejet og fundet for let.
Mærk frygten, og gør det alligevel kan også være en gangbar strategi - for det er gennem de ukomfortable handlinger, at vi opnår de største resultater!
Rigtig meget held og lykke med at udvide din komfortzone!,
Therese
Har I brug for at blive motiveret på din arbejdsplads? Gå fra 👩💼👨💼 til 🦸♀️🦸♂️ på kontoret med en af mine workshops!
Har du selv brug for at få et motivationsboost? Fortvivl ej! Du kan få det flyvende i din mailboks lige her! 🚀
P.S.: Hvis du arbejder med undervisning, facilitering eller mødeledelse kan dette være gode overvejelser at gøre i forhold til dine mødedeltagere! Skal de blive i eller skal de ud af komfortzonen? Her kommet et hurtig eksempel:
5 tips til at arbejde med andres komfortzone
Du skal holde et statusmøde i afdelingen, og du planlægger involvering af mødedeltagerne. Inden du planlægger indhold og aktiviteter, skal du overveje følgende:
hvilken zone befinder dine mødedeltagere sig i nu?
hvor vil du gerne rykke dem hen?
hvorfor vil du rykke dem?
hvordan vil du rykke dem?
hvor går deres grænse?
Sørg altid for at have et fornuftigt formål for øje, når du planlægger involvering og aktivering af mødedeltagerne.