🐎👴 MANDEN OG HESTEN 👴🐎

Når jeg står i en situation, der udfordrer mig, prøver jeg at huske en lille historie, som minder mig om at have tålmodighed, tillid og være åben for, at tingene måske udvikler sig på måder, jeg slet ikke kan forudse, der måske ender ud til min fordel.

Jeg delte faktisk historien tidligere i dag i forbindelse med en workshop om effektive møder, fordi den er så god til at illustrere pointen: Vi ser ofte ting som enten “gode” eller “dårlige” her og nu, men sandheden er, at vi sjældent kender hele billedet. Historien stammer efter sigende fra kinesisk filosofi og visdomstradition:

En gammel bonde havde en hest, som han var meget glad for. En dag løb hesten væk. Hans naboer kom forbi og sagde: "Åh nej, hvor er det forfærdeligt!😱"
Bonden svarede roligt: "Godt eller dårligt? Det er svært at sige.🤷‍♂️"

Et par dage senere kom hesten tilbage – og den havde en flok vilde heste med sig. Naboerne kom forbi igen og sagde: "Sikke en velsignelse! Hvor er du heldig!🎉"
Bonden svarede igen: "Godt eller dårligt? Det er svært at sige.🤷‍♂️"

Senere forsøgte bondens søn at tæmme en af de vilde heste, men faldt af og brækkede sit ben. Naboerne sagde: "Åh nej, hvor frygteligt!😢"
Bonden svarede: "Godt eller dårligt? Det er svært at sige.🤷‍♂️"

Kort tid efter kom soldater for at rekruttere unge mænd til hæren, men bondens søn blev ikke taget med på grund af sit brækkede ben. Naboerne sagde: "Åh, hvor er det fantastisk!🥳"
Bonden svarede: "Godt eller dårligt? Det er svært at sige.🤷‍♂️"

Næste gang livet overrasker dig – så husk på denne lille metafor. Måske viser der sig en ny mening eller mulighed, som du slet ikke havde set komme?