Hvilken ret bringer du til netværksbuffeten🤔

For et par måneder siden var jeg i podcaststudiet hos inspirerende Leonardo Flores som netværksekspert. Jeg var lidt mundlam, jeg skulle nemlig svare på, HVAD jeg får ud af at netværke. Og eftersom jeg ikke ser det at netværke som en transaktion, holder jeg heller ikke regnskab med, hvad jeg får igen.

Jeg har nemlig mest fokus på at skabe værdi for mit netværk, da jeg ser værdiskabelse som "det bidrag" vi alle bidrager med, til netværksbuffeten.

Hvis vi alle kommer for at "spise gratis" fra buffeten, bliver den nemlig hurtigt udtømt.

I dag havde jeg et møde med en gammel kollega, og der slog det mig (endnu engang) hvor stærkt mit netværk er, NETOP fordi, det er sjældent at jeg "beder om noget fra buffeten", er min omgangskreds mere tilbøjelige til at ville hjælpe...

Så mit råd til dig: SÅ, GØD, VAND - OG VENT... jeg garanterer dig, at du ikke bliver snydt ved netværksbuffeten (på den lange bane), hvis bare du sår, gøder og vander nok 🌱

“Hvordan giver jeg værdi?” tænker du måske?

Du kan fx:

  • tilbyde din hjælp uopfordret

  • følge op på en problemstilling, I har talt om

  • stille dit netværk til rådighed

  • give faglig sparring

  • lytte

  • heppe/rose/anerkende/inspirere

  • anbefale samarbejdspartnere

  • spørge ind

  • søge information for andre

  • invitere på kaffe/frokost

  • forsøge at sælge andre ind

  • sende en relevant artikel eller

  • like/kommentere/dele på SoMe

Men vigtigst af alt: vær oprigtig interesseret i at andre lykkes!

God fornøjelse,

Therese

Har I brug for at blive motiveret på din arbejdsplads? Gå fra 👩‍💼👨‍💼 til 🦸‍♀️🦸‍♂️ på kontoret med en af mine workshops!

Har du selv brug for at få et motivationsboost? Fortvivl ej! Du kan få det flyvende i din mailboks lige her! 🚀

Therese

Netværksbuffet.png