Så stolt så jeg ud, da jeg stod med første udgave af Frederiksberg LIV (relanceringen af Frederiksberg Bladet) i hånden. Med mig på forsiden.
Sandheden er, at jeg fik et kæmpe chok over helt uventet at være kommet på forsiden, og var overvældet af stolthed og frygt for at blive til grin, når læserne læste mine ord.
Nu har jeg efterhånden skrevet 32 klummer, og er blevet lidt mere vant til tanken om, at andre måske er uenige. Men efter at have talt med en del offentlige personer fik jeg bekræftet, at der bare ER EN SÅRBARHED i at stå frem og vise omverden hvem man er. Og alle vil ikke kunne lide dig. Skræmmende tanke. Men det har du sikkert altid vidst… 🤔
Hvis du har lyst til at læse min klummer - har jeg samlet links til dem alle sammen lige her.