How can I serve you?

Én af de ting, som optager mig allermest er, hvordan jeg kan give værdi til mine venner, samarbejdspartnere og netværk. Nok fordi jeg er af den overbevisning, at hvis man selv starter med at give, så bliver verden for det første et bedre sted, men mon ikke også, at der kommer noget tilbage fra en uventet kant en dag?

I dag var jeg til et virkelig godt netværksmøde hos Commercial upside (tak til Kent og Henrik og alle indlægsholderne). Da jeg skulle til at gå hjem slog det mig, at jeg egentlig manglede at informere to samarbejdspartnere i to forskellige projekter om noget, hvor jeg ikke følte, at en mail helt var nok.

Derfor greb jeg chancen - og en netværkskollega i hånden, og fik to videoer i kassen. Og hun fik opdateret sit LinkedIn foto ved samme lejlighed. Win-win…

Og blev lidt stolt, for det viste mig, hvor lang vej jeg var kommet, siden jeg for 2,5 år siden sagde mit gode job op hos Dagbladet Børsen, og ikke havde mod (i første omgang) til at tilmelde min hjemmeside til Google, “tænk hvis nogen så den….”

Man siger, at man er nærig med sig selv, hvis man holder sig selv tilbage fra omverdenen, for tænk engang hvilken (måske endnu højere?) værdi, du kunne yde, hvis du ikke holdt dig tilbage?

Så bare spring ud og vis omverdenen hvem du er!

Kh Therese

P.S.: screenshottet er fra en video om pitchtræning til erhvervsnetværket København Håndbold, som jeg netop er blevet en del af….

P.P.S.: Har du lyst til at høre mere fra mig, så følg mig på Facebook, Instagram eller tilmeld dig mit nyhedsbrev, og få en gratis pdf-version af min minibog “Sådan styrker du dit netværk”.

Pitch struktur.png