På billedet ser du mig. Jeg er spændt, for jeg venter på at blive ringet op af én, der har spurgt om hun må interviewe mig. Hun har fundet mig på de sociale medier, og synes åbenbart, at jeg har nogle synspunkter, som hun gerne vil høre mere om.
Det er ikke første gang - og forhåbelig bliver det heller ikke sidste… men jeg bliver smigret hver gang, der er nogen, der henvender sig - hvad enten det er for at booke mig til workshops, mødeledelse eller sparring - eller for at interviewe mig.
Det eneste jeg ved er, at det overordnede emne er NETVÆRK. Og det er er egentlig sjovt, for jeg har aldrig selv betragtet det, jeg gør, som at netværke - jeg taler med andre mennesker, viser dem interesse og prøver at inspirere dem eller mig selv via samtalen. Det er ikke altid det lykkes - og det er nok også derfor, at det for mange er udfordrende.. fordi det kan føles lidt som et nederlag, når det ikke lykkes.
Men hvis du ved, HVORFOR du gerne vil tale med andre, så kan det bære dig igennem de lidt akavede situationer - og mon ikke, at du med tiden får mere erfaring - og dermed synes det bliver sjovere? Og får samlet på relationer, som kan lære dig noget - eller blot løfte dit humør et par grader?
Læs evt. min workbook SÅDAN STYRKER DU DIN NETVÆRK, så har du taget første skridt mod et stærkere netværk.
Kh Therese
Gå fra 👩💼👨💼 til 🦸♀️🦸♂️ med en af mine workshops!
Har du selv brug for at få et motivationsboost? Fortvivl ej! Du kan få det flyvende i din mailboks lige her! 🚀
Om mig:
Jeg brænder for at inspirere, motivere og give konkrete værktøjer til at opnå bedre resultater i fremtiden. I min undervisning trækker jeg på min lange kommercielle erhvervskarriere og uddannelse inden for salg, markedsføring og rådgivning inden for startups, medie- og it-branchen.
I de sidste 6 år har jeg undervist flere tusinde kursister i alt fra at netværke, præsentationsteknik og personlig branding.
Jeg er certificeret coach & mastercoach, Gruppefacilitator samt i persontypeværktøjet TT38, der er udviklet på baggrund af moderne styrkebaseret forskning inden for positiv psykologi. Udover det, er jeg ugentlig klummeskribent i Frederiksberg LIV 📰