Tilmeld dig dette kursus her.
Meningsfulde møder - start i mål - Sådan får du mere effektive og værdfulde møder
Er du træt af at føle, at møder er spild af tid? At du ikke bliver hørt? At din tilstedeværelse på mødet var underordnet?
På dette kursus vil du opleve en øget bevidsthed om, hvordan du kan sikre en højere ROI. Et godt sted at starte er at definere det ønskede udbytte.
På kurset her vil du lære at tage teten på jeres møder, skabe et overblik og sørge for at de deltagende ender med at skabe værdi, får værdi eller begge dele på jeres møder.
Det vil resultere i mere optimalt brug af arbejdstid og en mere aktiv deltagelse i møderne.
Kurset henvender sig til
Kurset er for dig, der planlægger eller deltager i møder, men oplever manglende resultater, ineffektivitet, spild af tid og dermed penge på jeres møder, og kunne tænke sig at redefinere jeres møders form, forløb og indhold.
Der er ikke alene penge at spare, der er også arbejdsglæde og højere faglighed at hente, når man strukturerer sine møder så man ikke spilder sin egen og andres tid, men tværtimod tænker over hvem man har med og hvorfor.
Forudsætninger
Alle der deltager eller planlægger i møder kan have udbytte af dette kursus.
Kursusindhold
Du øger din bevidsthed om mål og formål med mødet, du får en værktøjskasse fuld af enkle metoder, og du får sparring på konkrete problemstillinger. Kort sagt alt hvad du skal bruge for at opnå mere værdifulde møder i fremtiden.
Kurset er tilrettelagt med en kombination af teori, metode samt øvelser. Det sikrer, at du er klædt på til at mestre alle facetter af mødelederrollen, herunder involvering af mødedeltagere, håndtering af kritik og uddelegering af opgaver.
Det betyder også, at du som mødedeltager kan være forberedt og få det optimale udbytte af møderne.
FØR
Mødets formål, herunder agenda, referent og referat
Mødedeltagerne, hvem er de, hvordan skal de takles, hvad bidrager de med
Strategi, tilrettelæg jvf. dit formål, så du når dit mål
UNDER
Praktik på dagen – her gælder Murphys Lov!
Sæt scenen, gør rammer og formål tydeligt
Mødelederen har hovedrollen – tør du tage den på dig?
Mødedeltagerne – er de aktive eller...?
Facilitering – du har ansvaret for en dynamisk, interessant og relevant afvikling af mødet
EFTER
Referat & opfølgning
Evaluering, dig som mødeleder, selve mødet og mødedeltagerne
VÆRKTØJSKASSE
Metoder, tjeklister, tips & tricks til at få styr på mødeformål, planlægning, eksekvering, evaluering samt opfølgning på møder
Oversigt over virkemidler til at involvere mødedeltagerne
8 trins model til at gentænke jeres mødekultur fra håndbogen ”Guuud, har vi møde i dag...?”
(Evt. tilkøb: Guuud, har vi møde i dag…? Håndbog i bevidst mødeledelse (186 sider): kr. 279,20 ekskl. moms)
Om underviseren:
Facilitator, motivator og forfatter Therese Waltersdorff brænder for at give andre modet, selvtilliden og værktøjerne til at komme fra A til B. Med sin eklektiske tilgang, trækker hun i sin undervisning på sin lange kommercielle erhvervskarriere og uddannelse inden for salg, markedsføring og rådgivning inden for startups, medie- og it-branchen. Therese er kendt som en energisk, humørfyldt og inkluderende underviser, der formår at inspirere og motivere.
I de sidste 6 år har Therese drevet sin egen virksomhed, hvor hun har undervist flere tusinde kursister i alt fra præsentationsteknik til personlig branding.
Hun er certificeret i persontypeværktøjet TT38, Mastercoach og Gruppefacilitator.
Bøger & arbejdshæfter:
"Guuud, har vi møde i dag...?"
Oh, Crap! Is That Meeting Today...?
Lav skarpere onlinemøder & webinarer
Pixibog i onlinemøder
Sådan styrker du dit netværk
Personlig branding - din genvej til succes
Idé til handling - 5 simple trin til at komme i gang