Tilmeld dig dette kursus her.
Motiver dit team - og dig selv
Motivation kan bruges forskelligt og kan være flygtig, hvis ikke du har redskaberne til at bruge den proaktivt. Ved at være bevidst om de valg vi træffer, og ikke mindst hvordan det påvirker vores teams og kollegaer, kan du bedre skabe en målrettet strategi, med klare målsætninger og delmål.
Du lærer at bruge motivation som et stabilt værktøj, og får en forståelse for motivation som helhed. Motivation er en disciplin som ikke kun gavner individet, men også arbejdsglæden og miljøet.
Kurset henvender sig til
Dette kursus er målrettet til dig der ønsker at bruge motivation til at skabe bedre samarbejde, mere arbejdsglæde og ikke mindst mere effektivitet i dit arbejdsliv – for dig selv og andre!
Forudsætninger
Kurset kræver ingen forudsætninger – blot at du er nysgerrig på dig selv og andre!
Kursusindhold
Efter dette kursus vil du være mere bevidst om, hvordan du kan bruge din motivation til at optimere din og andres effektivitet. Du vil have lært at bruge motivation som et værktøj og have lært at identificere både målet for din motivation og udbyttet.
Du vil få en ny forståelse af motivation i dit arbejdsliv, og kunne tilpasse de specifikke redskaber til enhver opgave.
Glæd dig til at blive skarpere på, hvordan du med øget bevidsthed og 5 gode vaner, proaktivt kan arbejde med motivationen som løftestang. Vi kommer til at arbejde med målsætning, delmål og ”DONE-lister”, som katalysator for motivation, og dermed fremdrift. Med det fornyede overblik vil du kunne skabe målrettet indsats og velovervejede prioriteringer.
Vi kommer blandt andet ind på:
hvorfor motivation er vigtigt
hvad motivation er
hvordan du kan bruge den, til at skabe bedre resultater og trivsel ved brug af motivationshjulet
hvem der kan styrke din motivation
Om underviseren:
Facilitator, motivator og forfatter Therese Waltersdorff brænder for at give andre modet, selvtilliden og værktøjerne til at komme fra A til B. Med sin eklektiske tilgang, trækker hun i sin undervisning på sin lange kommercielle erhvervskarriere og uddannelse inden for salg, markedsføring og rådgivning inden for startups, medie- og it-branchen. Therese er kendt som en energisk, humørfyldt og inkluderende underviser, der formår at inspirere og motivere.
I de sidste 6 år har Therese drevet sin egen virksomhed, hvor hun har undervist flere tusinde kursister i alt fra præsentationsteknik til personlig branding.
Hun er certificeret i persontypeværktøjet TT38, Mastercoach og Gruppefacilitator.
Bøger & arbejdshæfter:
"Guuud, har vi møde i dag...?"
Oh, Crap! Is That Meeting Today...?
Lav skarpere onlinemøder & webinarer
Pixibog i onlinemøder
Sådan styrker du dit netværk
Personlig branding - din genvej til succes
Idé til handling - 5 simple trin til at komme i gang